Jazzaften m/Lone Boyd og Boyd on Bacharach Band
fre. 12. apr.
|Restaurant Skyttehuset
Lone Boyd har med sit Bacharach-projekt ramt en af musikkens guldårer, hvor i forvejen stærke melodier får ny gnist med jazz-arrangementer i absolut topklasse. Hertil kommer at hun synger fremragende og har et orkester med sig, der ikke kan ønskes bedre.
Tid & sted
12. apr. 2019, 18.30
Restaurant Skyttehuset, Tirsbæk Strandvej 2, 7100 Vejle, Danmark
Om begivenheden
Den fremragende amerikanske sangskriver, Burt Bacharach, har gennem årene beriget verden med et utal af skønne og sangbare klassikere. Hvis du kender titler som “What the world needs now - Close to you - Alfie - Raindrops keep falling on my head”, ved du hvilket repertoire, der vil være fremherskende denne aften. Dog vil Bacharachs melodier få et mere jazzet udtryk, da orkestret har lavet helt nye jazzarrangementer på numrene, hvilket klæder dem utroligt godt. Især når de fortolkes af sangerinden Lone Boyd, som synger med en fantastisk indlevelsesevne og nærvær og bandet består af
musikere i international klasse.
Eminente Jesper Bodilsen på bassen. Vejles egen Jesper Riis på trompet. Trommerne bestyres af Anders Mogensen, en fremragende og nuanceret trommeslager og pianisten Søren Bebe som både er en dygtig instrumentalist og akkompagnatør. Der er en stor aften i vente med virtuost spil, dejlig sang og storslåede melodier fra den store mester.
Vokal: Lone Boyd - Trompet: Jesper Riis - Trommer: Anders Mogensen – Bas: Jesper Bodilsen – piano: Søren Bebe
2-retters menu og musikalsk underholdning: kr. 295 ,-
Billetter
Menu og underholdning
295,00 kr.Salg slut
Total
0,00 kr.